Mascara vs. falske øjenvipper. Hvad er bedst?

I dag har vi mange forskellige muligheder, hvad angår makeup. Det sker tit, at vi står over for et dilemma om, hvad vi skal vælge – mascara eller falske øjenvipper? Lad os se hvad fordelene og ulemperne er for begge!

Tilhængere af falske øjenvipper sværger ved, hvor nemt et valg det er. Dem, der vælger mascara, fremhæver betydningen af et naturligt look. Hvis du stadig ikke ved, hvad du bør vælge, skal du bare læse videre. Du vil se, hvad det virkelig betyder at have falske øjenvipper, og hvorfor det måske ikke er det bedste valg at bruge mascara.

Falske øjenvipper – fordele

Mange kvinder vælger falske øjenvipper, fordi det giver dem mange flere muligheder end mascara. De fås i snesevis af designs, farver og længder. De kan være naturlige, imponerende eller ligne teatersminke. Ikke nok med det, men man kan vælge forskellige typer hver dag. Med tid og øvelse bliver man meget hurtig til at komme falske vipper på eller tage dem af.

Falske øjenvipper – ulemper

I begyndelsen kan det være vanskeligt at påsætte de falske øjenvipper, hvis man ikke har erfaring med det – øjenvippestrimlen skal klippes til, og laget af lim må ikke være for tykt. Forkert fastlimede vipper kan blive løse i dagens løb, mens for meget lim på strimlen kan ses, så resultatet ser kunstigt ud. Der er heller ingen tvivl om, at falske øjenvipper kan overbelaste de naturlige vipper. Man kan nemt beskadige de naturlige vipper eller rykke dem af, når man fjerner de falske vipper. Dette er afgjort en ulempe ved denne metode.

Mascara – fordele

De fleste kvinder bruger stadig mascara. Det er den nemmeste metode til at gøre dine naturlige øjenvipper veldefinerede, længere og tykkere. En god mascara skaber et sexet look, der ikke ser alt for kunstigt ud. Det enorme antal valgmuligheder på markedet gør det muligt at opnå mange forskellige resultater. Det er lettere at komme mascara på end falske øjenvipper, og man kan fjerne makeuppen uden at skade de naturlige øjenvipper. Desuden indeholder mascara ofte nærende ingredienser.

Mascara – ulemper

Der er ikke de store ulemper ved mascara. Hvis der overhovedet er nogen, er de som regel et resultat af forkert brug af produktet, for eksempel brugen af mascara efter sidste salgsdato, dårlige påføringsmetoder, eller at man forsømmer at fjerne makeuppen. Faktisk kan det, hvis du gerne vil lægge teatersminke, være vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt dramatisk resultat med mascara.

Kort sagt – Hvad skal man vælge?

Der er mange fordele, både ved mascara og ved falske øjenvipper. Dog er det mest populært at bruge mascara, da den er lettere at finde og nemmere at bruge. Hvis man gerne vil lægge makeup i en fart, skal man vælge mascara. Falske øjenvipper er et godt valg, hvis man vil have veldefinerede øjne ved en særlig lejlighed. Hvis man blot bruger dem en gang imellem, skulle falske øjenvipper ikke beskadige de naturlige øjenvipper.