Langt er smukt – uundværlige midler til forlængelse af øjenvipper
Vi har sjældent lange og tykke øjenvipper fra naturens side, der vil gøre os tilfredse nok med dem til at lade dem være i fred. Derfor vælger kvinder ofte at forlænge dem. Se hvad denne skønhedsbehandling indebærer, og om den virkelig er det værd.
Øjenvippeforlængelser er en procedure, der involverer påsætning af en falsk øjenvippe på hver af vores egne naturlige vipper. Når længden, tykkelsen og farven afpasses omhyggeligt, kan resultatet være imponerende. Men en uerfaren skønhedsekspert kan overdrive med fyldigheden, hvilket vil resultere i en karikaturagtig virkning.
Fordi mange kvinder stadig er bange for, at resultatet bliver for kunstigt med falske øjenvipper, vil de hellere bruge professionel balsam og mascara til at definere øjnene. En mascara af høj kvalitet kan give et resultat, der minder meget om kunstige øjenvipper, uden at klæbe, skalle af eller smitte af.
Men før de undergår en sådan behandling, er det værd at vide, hvad der skal til for at forlænge øjenvipperne. Denne viden er ikke blot afgørende for skønhedseksperter, men også for de kvinder, der ønsker at få øjenvipperne forlænget. Det er rart at vide, om vores øjenvipper er i gode, professionelle hænder.
HVAD SKAL MAN BRUGE TIL FORLÆNGELSE AF ØJENVIPPERNE?
1. Falske øjenvipper
Det er ikke nok med en enkelt pakke øjenvipper af en enkelt type. Det er nødvendigt at bruge øjenvipper af forskellige længder (fra 9 til 15 mm), hvilket giver dig mulighed for at tilpasse dem efter længden på de naturlige vipper. For at matche øjenvipperne til kundens øjne, er det også nødvendigt med forskellige typer:
- type C, den mest populære bukning, der giver et naturligt udseende,
- type D, maksimalt bukkede øjenvipper,
- type J, anbefales til folk med naturligt lige øjenvipper,
Professionelle skønhedseksperter vil have et mere imponerende udvalg af øjenvipper. Kunden bør selv vælge, hvilke materialer der bruges – naturlige eller ikke (fx på grund af allergier). Der findes hovedsaligt tre slags falske øjenvipper: syntetiske, vipper af silke eller naturligt hår fra sibirisk mink.
2. Øjenvippelim
Uden den rette lim er det umuligt at sætte øjenvipperne ordentligt på, så de ikke falder af den næste dag. Som regel foretages øjenvippeforlængelser med hurtigt tørrende klæbestoffer (1-2 sekunder), hvilket er grunden til, at behandlingen kræver de rette færdigheder og god præcision, da det er næsten umuligt at rette en evt. fejl. Et klæbestof af høj kvalitet har en allergivenlig formel – man kan ofte være overfølsom over for de mindre populære klæbestoffer.
3. Pincet til professionel øjenvippeforlængelse
En professionel slønhedsekspert bruger to slags pincetter (en lige og en buet). Den første bruges til at adskille de naturlige øjenvipper, den buede bruges til at opsamle og fastgøre de kunstige vipper. Processen kan ikke gøres uden pincetterne, da falske øjenvipper er meget skrøbelige.
4. Øjenpuder og tape
Øjenvippeforlængelser er en tidskrævende procedure, som man skal sidde stille til. For beskytte de nederste øjenvipper og huden omkring øjnene og for at undgå at lime de øverste og de nederste øjenvipper sammen, bruger man særlige øjenpuder eller tape. Nogle af puderne indeholder kollagen, der fugter kundens hud, men det kan også virke irriterende. Tape er meget mere sikkert og bruges til at tildække de nederste øjenvipper.
5. Forbehandling og rensemiddel til øjenvippeforlængelser
Forbehandling og rensemiddel er også nødvendige værktøjer. Den første bruges til at affedte kundens øjenvipper. På den måde holder resultatet længere. Det andet værktøj, man skal have ved hånden, er et rensemiddel, en væske, der gør det muligt at fjerne ekstra lim og forkert påsatte øjenvipper. Den kan også bruges til at rense pincetterne.
KORT SAGT
Det bør ikke overraske nogen, at øjenvippeforlængelser er en ret dyr skønhedsbehandling. De kræver en vis færdighed, men også et sæt værktøj, kosmetik og materialer. Så man må spørge sig selv, om det virkelig er det værd, når vi har adgang til forskellige professionelle balsammer, der kan få øjenvipperne til at vokse, og mascara, der gør dem længere og tykkere? Svaret er muligvis nej. Dette skyldes, at processen involverer brugen af potentielle materialer, der kan virke irriterende (falske øjenvipper, klæbestoffer, puder, affedtende midler), som man nemt kan være overfølsom overfor.